Baggrund / Kontakt

 

BAGGRUND / KONTAKT

 

Et væsentligt formål med disse korstævner er at undersøge, om den russiske tradition for gudstjenestesang kan befrugte den danske.

Fraværet af instrumenter udfordrer stemmen til at udtrykke sig tydeligere og klarere. Man må synge igennem og give sig hen til sangen i en grad, som er dansk kirkesang fremmed.

Teksterne er ikke rytmiske, som vi kender dem. Derfor koncentrerer man sig i udtrykket om de mest betydningsfulde ord. Og da det er dybt religiøse tekster, ledes man gennem sangen ind i en åbenhed og hengivelse, som kan gribe de syngende.

I den græske og russiske kirke har man den op­fat­telse, at Gud alene må prises med menneskets stemme. Derfor bruger man ikke instrumenter, og derfor har korsangen fået så fremtræden­de en plads i gudstjenesten.

Tillige er det en del af forestillingen, at man altid synger til Guds ære. Man synger sammen med englenes evige kor i himlen, der står samlet om Guds trone. Måske er det derfor , at san­gen i sine mest intense øjeblikke fremtræder himmelsk smuk.

 

Denne række af korstævner begyndte i 2001 i Svenstrup Kirke på Als, og har siden fundet sted i Sønderborg, Haderselv, Egense og Strib for i de seneste år at have fundet en fast base ved henholdsvis Skt. Nikolai Kirke i Kolding og Skt. Johannes Kirke i Århus.

Russisk gudstjenestesang fanger mange menneskers interesse i disse år. Store russiske kor indspiller den ene CD efter den anden, og øjensynligt sælger de godt i Vesten. Hvoraf kommer mon denne store fascination?

 

En enkel forklaring er, at det lyder flot og højtideligt med disse store kirkekor. Et godt kor kan frembringe nogle klange, som får det til at risle ned ad ryggen på én.

 

En anden - og dyberegående forklaring kunne være, at denne form for musik imødekommer et åndeligt spirituelt behov hos mennesker i Vesten. Og sikkert er det, at denne sangtradition er skabt til netop at røre hjertets dybe følelser - og til at kalde hellig ånd ind i sindet.

Det kunne være derfor, at mennesker oplever at blive dybt grebet af denne tusind år gamle form for gudstjenestesang.

 

 

Uddrag af Vesper sunget i Johanneskirken

 

Kirkesang med hjertet

 

Kristelig Dagblad 14. nov. 2009

LEVENDE KRISTENDOM To gange om året samles en flok folkekirkekristne danskere til stævne med ortodoks korsang Af Jørgen Steens

 

– Her gang vender jeg tilbage med en ny besindelse på det væsentlige her i livet, næret i min sjæl.

 

Lisbeth Pedersen, lektor på Handelsgymnasiet i Kolding, forklarer, hvorfor hun to gange om året afsætter tre dage til at synge ortodoks korsang. Forleden deltog hun for 10. gang i det halvårlige stævne, der de seneste år har været holdt skiftevis i Sankt Johannes Kirke i Århus og Sankt Nicolai Kirke i Kolding, og samler 50-70 deltagere. På stævnet indstuderer de flerstemmige sange og hymner fra den russiske gudstjenesteliturgi, og slutter af med en offentlig, ”gudstjenestefremføring” i kirken.

 

– Vi er jo ikke ortodokse, så der er ikke tale om nogen ortodoks gudstjeneste, men snarere en mellemting mellem en koncert og en andagt, forklarer tidligere sognepræst i den danske folkekirke, Peter Ruge, der i 2002 tog initiativ til stævnet, da han var sognepræst på Als.

 

Aldersmæssigt spænder deltagerne fra helt unge til pensionister. Nogle er med på grund af deres interesse for korsang. Andre, fordi de i den ortodokse korsang finder en spiritualitet og fordybelse.

 

– Den ortodokse korsang er noget helt særligt. Det er kirkesang, der rører hjertet, og det er det, der betyder noget for mig, fortæller Lisbeth Pedersen. Jeg føler, at jeg her i høj grad bliver mødt i min åndelige længsel. Her har jeg kunnet finde ny åndelig næring til sjælen.

 

 

 

Peter Ruge sammenligner interessen for ortodoks korsang med interessen for ikoner, og tidens generelle søgen efter inspiration fra andre kirkemusik-traditioner, som f.eks. Taizé.

 

– Jeg tror, at det først og fremmest er skønheden, der tiltrækker ved den ortodokse kirkesang. Hele den ortodokse gudstjeneste er koncentreret om at være så smuk som muligt, fordi den er til Guds ære, og skal svare til den himmelske gudstjeneste, man forestiller sig foregår i Himlen, med den evige lovsang omkring Guds trone.

 

– Derfor klinger lovsangen i den ortodokse kirke ud af glæden og bønnen. For under sangen i den ortodokse kirke er man i tæt kontakt med bønnen, og den tanke har for mig i høj grad befrugtet gudstjeneste-deltagelsen også i vores evangelisk-lutherske kirke.

 

 

AARHUS:

 

Rikka Poulsen

Thunøgade 1B

8000 Århus C

Tlf. 8613 5474 / 4085 8513

E-mail: rikkapoulsen@stofanet.dk

Bankkonto

Regnr: 1551 Konto: 000 425 3892

KOLDING:

 

Lisbeth Pedersen

Hans Haves Vej 5

6000 Kolding

Tlf. 75 53 07 84

E-mail: send2lisbeth@outlook.dk

Bankkonto

Regnr: 0759 Konto: 322 577 0874

Lisbeth Pedersen peger på, at den ortodokse tanke om, at den jordiske og himmelske lovsang forenes i gudstjenesten, for hende har åbnet nye dybder i den danske salmeskat.

 

– Det er jo også en tanke, man kan finde hos Grundtvig, Brorson og Ingemann, f.eks. i Brorsons ”Den store hvide flok vi se”, eller udtrykt af Grundtvig i salmen ”Vej nu, Dannebrog, på voven” (DDS 257), hvor han skriver linierne ”Jorden løftet er mod Himlen, Himlen sænket er mod jord”. Det er jo lige præcis, hvad det drejer sig om i den ortodokse korsang.

 

Ortodoks korsang

 

Dirigent og korleder Irina Gerassimez fra den ortodokse kirke i Hamborg varetager den musikalske ledelse på stævnet. Irina Gerassimez er datter af en russer, som flygtede under den russiske revolution som helt ung. Det lykkedes ham at redde nogle af sine noder med, og de blev grundlag for hans livslange virke som korleder i den ortodokse kirke i Hamborg, hvor datteren nu har overtaget embedet.

 

Stævnet har været holdt 15 gange. Næste gang bliver i Sankt Nicolai Kirke i Kolding i april 2010. Der står ikke nogen egentlig organisation bag. Omkostningerne betales af deltagerne, med hjælp fra menighedsrådene ved de to kirker, der lægger faciliteter til. Læs mere på hjemmesiden: ortodoks-korsang.dk

Har du spørgsmål? venligst kontakt os.